Aman Mojadidi

What they fear
27. - 29. juni 2016, hver dag 11-19
Roskilde Festival, City Center East

Ideen til en såkaldet 'immuniserings-klinik' på Roskilde Festival opstod ud af den migrationskrise, som de europæiske lande – inklusive Danmark – har reageret forskelligt på, og som kan anskues at have rødder i begrebet ”immunisering”: Hvad (eller i dette tilfælde HVEM) vælger vi at immunisere os imod? Og hvad er det, vi ønsker at immunisere os imod? Tanker? Begreber? Religioner? Racer? Nationalisme? Ekstremisme? Politiske ideologier? Åbne grænser?

Denne performative installation vil bestå af en teltklinik af samme slags, som festivalens medicinske beredskabstelte. Her vil man finde sundhedspersonale siddende bag borde, hvor de besøgende kan vælge mellem en række forskellige vacciner i form af flydende tinkturer – dråber, som personalet drypper ned under den besøgendes tunge. Valget af ”vaccine” vil vise, om den besøgende er for eller imod den siddende danske regerings immigrationspolitik. Den danske højreorienterede regering har indtaget et markant ståsted i forhold til den bølge af migranter, der ankommer til Europa i disse dage, primært fra Syrien, Afghanistan, Irak, Sudan, Eritrea m.m. Hvor står du?

Listen over “vacciner” gør det muligt for de besøgende at blive vaccineret mod en række forskellige ting, såsom islam, ”blackness”, racisme, yderligtgående højre- eller venstreorienteret politik, ”Arabness”, racehygiejne m.m. Det tilstedeværende sundhedspersonale vil bære gennemsigtige beskyttelsesdragter, og teltet vil indeholde glasskabe med medicinsk udstyr. Personalet sidder hver især ved arbejdsstationer, hvor de har adgang til alle de materialer, der skal til for at give den immuniserende dosis. Personalet vil udføre en række forskellige opgaver – lagerføring, check af vacciner, justeringer af de forskellige materialer osv. – mens patienterne behandles.


Amanullah (Aman) Mojadidi er af afghansk og amerikansk afstamning. Han er født i Florida (1971) og bor og arbejder i Paris og Kabul. Han har blandt andet skabt en kollektion af modetøj til selvmordsbombere og soldater ved navn "Conflict Chic" samt fotografier, der undersøger forbindelserne mellem Kabul City og borgerkrigstidens amerikanske sydstater og deres konføderationsforbund. Hans værker er blevet udstillet på en række internationale samtidskunstudstillinger, heriblandt dOCUMENTA (13) og Kochi-Muziris Biennale i 2012. I 2012 kuraterede Mojadidi ligeledes en Documenta-udstilling i Kabul, der viste værker af 12 afghanske samtidskunstnere.

Foto: Joe Kniesek. 



Feedback

Sidst opdateret

08.02.2017

Ansvarlig redaktør

Julie Damgaard Nielsen