Amy Lee Sanford

Full Circle
25. juni kl. 16.30-19 & 26. juni 2016 kl. 16-18
Palæhaven, Museet for Samtidskunst, Roskilde

Single Break Pot
27. juni & 28. juni 2016 kl. 14-15 
Roskilde Festival, Darupvej, togstation vest

Som menneske kan man opleve situationer, hvor man må genopbygge sit liv, fx når man flytter hjemmefra, når man forlader eller mister sine nære, og hvis man ender helt andre steder i forhold til udgangspunktet. ”Full Circle” er en meditativ og indadvendt performance, der handler om menneskelige traumer og deres cykliske natur, om oplevelsen af pludselige tab, og om hvordan livet kan genoprettes.

Amy Lee Sanford sidder omgivet af lerpotter fra Kampong Chhnang (hendes fars fødested i Cambodja). Hun vil tilbringe to dage i Palæhaven, hvor hun i løbet af perioden vil knuse alle potterne og lime dem sammen igen. Når hver enkelt lerpotte er klinket, binder hun stykkerne sammen med snor inden hun stiller potten tilbage på sin plads i cirklen omkring hende. Under det cambodianske Khmer Rouge-styre (1975–79), der iværksatte det cambodianske folkedrab, blev millioner af cambodianere gjort til slaver, tortureret og dræbt eller døde af sult, sygdom og overanstrengelse. Denne langstrakte performance peger på menneskelige traumer, og hvordan livet kan genoprettes, både i et personligt og historisk perspektiv.

I 'Single Break Pot: Darupvej' vil Amy Lee Sanford sidde på Roskilde Station med lertøj, der er fremstillet i hendes families gamle hjemstavn, Kampong Chhnang i Cambodja. Her knuser hun hvert enkelt stykke lertøj og klinker det igen. Når hvert enkelt stykke er limet sammen igen, omvinder kunstneren det med snor og stiller det tilbage på dets oprindelige plads. Kunstnerens performance, der foregår over en udstrakt tidsperiode, bruger det at knuse og klinke keramik til at pege på menneskelige traumer og deres cykliske natur, på oplevelsen af pludselige tab og på, hvordan man kan genopbygge et liv, både som individ og som samfund. 


Amy Lee Sanford har læst Visual Art på Brown University, med særligt fokus på konstruktion og biologi. Hun har desuden studeret keramik på Rhode Island School of Design, University of Massachusetts og Harvard. I 2005 vendte Amy tilbage til Cambodia for første gang i 30 år for at lede efter sin familie og undersøge sin egen baggrund. 

 Foto: Joe Kniesek.



Feedback

Sidst opdateret

08.02.2017

Ansvarlig redaktør

Lotte Løvholm