Spring til indhold

Performance 26. juni, 16.00: Ali Al-Fatlawi feat. Wathiq Al-Ameri

Oplev Ali Al-Fatlawi feat. Wathiq Al-Ameri i performancen "We have thought about you"

We have thought about you
26. juni kl. 16
Gården, Museet for Samtidskunst, Roskilde

 

Kunstnerduoen Ali Al-Fatlawi og Wathiq Al-Ameri skaber performanceværker, der afspejler, afsøger og udfordrer konkrete fordomme i forhold til arabisk kultur, frygten for og forventningen om terrorisme, grænsekrydsningssituationer og det psykologiske pres, der kan udtrykkes gennem fysisk gestik.

Menneskets dødelighed som en del af hverdagslivet er også et væsentligt tema, som udtrykkes gennem performances og handlinger, der beskæftiger sig med maskulinitet og krigshandlinger samt med erindringens rolle og musealiseringen af de liv, der går tabt i krigszoner.

Med deres performance “We have thought about you” byder Ali Al-Fatlawi og Wathiq Al-Ameri de besøgende velkommen til Museet for Samtidskunst. De tager imod festivalens gæster ved et bord fyldt med hakkede løg og gule blomster, mens tårerne triller ned af deres kinder. 



Feedback

Sidst opdateret

08.02.2017

Ansvarlig redaktør

Julie Damgaard Nielsen