Spring til indhold

Performances i Roskilde

Athi-Patra Ruga: The Night of the Long Knives I, 2013

 

Titel: The Route that Tempts the Traveler to Test Gravity. Notes on the Paradigm of Immunisation (Vejen der frister den rejsende til at teste tyngdekraften. Notater om immuniseringsparadigmet).

Tid: 25. juni - 2. juli 2016.

Sted: Museet for Samtidskunst og Roskilde Festival 2016.

Samarbejdspartnere: Museet for Samtidskunst | ACTS & Roskilde Festival 2016.

Se program for alle performances i Roskilde 

Overbeskyttelse

Udstillingsprojektet An Age of Our Own Making udfolder sig i tre dele. Den anden del finder sted i Roskilde på henholdsvis Museet for Samtidskunst under museets årlige ACTS Festival samt på Roskilde Festival 2016. Anden del af projektet bærer undertitlen Vejen der frister den rejsende til at teste tyngdekraften. Notater om immuniseringsparadigmet og er et performance-program med nogle af de førende performancekunstnere fra Afrika, Asien og Mellemøsten.

Performancekunst er en central del af An Age of Our Own Making, hvor mennesket ses som medskaber af civilsamfundet og som deltager i nutidens historieskrivning på godt og ondt. 

Kunsterne, der optræder i Roskilde, vil sætte gang i overvejelser over det såkaldte immuniserings-paradigme, altså den tendens vi i dag ser til, at mennesker, nationer og politiske instanser isolerer sig som en form for selvbeskyttelse. Hvad betyder denne over-beskyttelse af os selv og vore landegrænser? Hvornår risikerer ’immuniseringen’ at forhindre udviklingen af samfundet? Hvornår bliver selvbeskyttelses-trangen så stærk, at den fuldstændig udelukker interaktion med andre?

Performancerækken i Roskilde undersøger med et kritisk blik de strenge immigrations-love, der i øjeblikket er i spil, ligesom den ser på de opdelinger, der opstår i samfundet som følge af overbeskyttelse og konstante sikkerhedsforanstaltninger. Samtidig undersøger kunstnerne, hvilken betydning det har – på et både psykologisk, fysisk og juridisk niveau – når grænser endelig overskrides.  

Med huden som indsats

Kenyanske Ingrid Mwangi er en af de kunstnere, der laver en performance i Roskilde. Hun er kendt for at udsmykke sin krop med geografiske kort. Med detaljerede skabeloner brænder kortene sig fast i hendes hud ved hjælp af solens stråler.

Ingrid Mwangi sætter spørgsmålstegn ved nationalitet og forsøger at skildre den historiske ulighed mellem vestlige og afrikanske lande.

 

Kunstnere: Nathalie Bikoro, Ali Al-Fatlawi feat. Wathiq Al-Ameri, Athi-Patra Ruga, Moe Satt, Amy Lee Sanford, Mwangi Hutter, Aman Mojadidi, Bernard Akoi-Jackson, Harold Offeh, Michèle Magema. Læs mere om kunstnerne



Feedback

Sidst opdateret

08.02.2017

Ansvarlig redaktør

Hans Henrik Nielsen